Ingredienser til 16 personer:
4 agurker
2 skalotteløg
1 liter hønsebouillon
Saften af 2 citroner
Salt og hvid peber
Rygeost (1 tsk pr anretning)
8 radiser (skæres i fine tynde skiver og lægges i iskoldt vand, ½ radise pr. anretning)
1 bdt. brøndkarse
Fremgangsmåde
Skræl agurkerne, halver dem på langs og skrab den bløde indmad ud. Pil og hak skalotteløget fint. Kom løg, agurk, saften fra citronerne og bouillon i en blender og blend det til en fin og ensartet konsistens. Smag til med salt og hvid peber.
Agurkesuppen anrettes i bagte afkølede brødskåle. 1 tsk. rygeost pr. anretning kommes i, og skiver af radiser lægges spredt i. Pynt til slut af med brøndkarse.
Brødskåle
Ingredienser
30 g gær
6 dl vand
2 tsk. salt
1 dl olivenolie
1 kg. hvedemel
Fremgangsmåde
Opløs gøren i vandet. Tilsæt salt og olivenolie og ælt hvedemel i lidt efter lidt. Ælt dejen godt til den er let og smidig og lad den herefter hæve tildækket i 30 min.
Sprøjt skålene grundigt med fedtspray og vend dem på hovedet på en bageplade med bagepapir. Rul dejen ud og stik den ud, så den passer til skålen, der herefter beklædes. Pas på, at der ikke er luft mellem dej og skål og der ingen huller er i dejen.
Pensl med æg og bag skålene ved 225 grader i ca. 7 minutter. Når de er gyldne og let sprøde tages de ud af ovnen. Skil forsigtigt dejskål og suppeskål fra hinanden ved at lirke. Brødskålene vendes om, så de står på bagepladen som rigtig vendte skåle. Bag dem yderligere 3 minutter, så indersiden af kålen bliver let bagt.
Køles af på en bagerist.
