«

»

nov 17

Print denne Indlæg

Unghanelår med efterårskål og kåltimbale

P1140679

4 pers

4 stk ungehanelår
½ spidskål
1/8 rødkål
4 stk. blade savojkål
1 stk. rødløg
1 stk. alm. løg
2 fed hvidløg
1 stk. fennilke
1 stk. chili
2 æg
1 dl. fløde
1 stk. rød peberfrugt
40 g. parmesan
2 stilke estragon

 

Sådan gør du:

Unghanelår soigneres og brunes kraftigt af på en pande. Rødkål og spidskål skæres i lange kraftige strimler, løg og rødløg skrælles og skæres i både der passer i størrelse med kålen. Hvidløg knuses, fenniklen skæres i 8 lige store stykker.
Chili skrabes for kerner og det hvide, og snittes i meget små tern.

Efter lårene er brunede, kommes løg og hvidløg på panden som også skal brunes. Kål, fenniklen og chili kommes i et ovnfast fad og smages til med olie, salt og peber.

Unghanelår og de brunede løg fordeles oven på kålblandingen (dette skal også have salt og peber). Det hele kommes i ovnen og bages i 25 min ved 180 grader.

Når det kommer du af ovnen presses en citron ud over, og der vendes rundt i kålen.

Savojkålen blancheres og kommes i en smurt aluform, æg og fløde piskes sammen og smages til med salt og peber samt estragon, den røde peber frugt skæres i meget fine tern (2*2mm) og blandes sammen med æggemassen. Æggemassen kommes over i formen med savojkålen, og der foldes et låg af det savojkål der ikke kan være i formen. Bages i ovnen i ca. 20 min. ved 160 grader, æggemassen skal have sat sig helt.

Serveres på fad med friskrevet parmesan på toppen

Permanent link til denne artikel: http://gourmetpigerne.dk/wordpress/?p=2330