«

»

mar 07

Print denne Indlæg

Vandbakkelser med karamelflødeskum

feb 2015 plus Iain i Holland 057

 

8 personer

Karamelflødeskum
6 spsk sukker
½ liter piskefløde 38%

8 store blommer i halve, fx viktoria
2 spsk sukker
1 tsk knust engelsk lakrids

Vandbakkelser – 8 stk
2 dl vand
100 g smør
2 tsk sukker
10 spsk hvedemel
4 sammenpiskede æg (ca. 2 dl)

Pynt
flormelis og knust lakrids

Karamelflødeskum
Smelt sukkeret i en gryde ved svag varme, til det er gyldent. Tilsæt 1½ dl af fløden og kog cremen ved jævn varme og under omrøring til karamellen er opløst igen. Frys cremen i ca. 1 time.

Læg blommerne, med snitfladen opad, i en bradepande og drys med sukker og lakrids. Bag dem øverst i ovnen og køl af.

Vandbakkelser
Bring vand og smør i kog i en gryde. Kom sukker og mel i, på én gang, og rør dejen til den slipper gryde og ske. Lad dejen køle lidt af. Rør, lidt efter lidt 3/4 dl af æggene i dejen.

Tilsæt evt. resten – dejen skal kunne formes til toppe. Sæt dejen i 8 toppe på en plade med bagepapir. bag vandbakkelserne midt i ovnen. Åbn ikke ovndøren de første 15 min. Lad vandbakkelserne køle af på en bagerist.

Pisk resten af fløden til en let skum. Pisk det kolde karamelføldeskum luftigt. Flæk vandbakkelserne og fordel karamelflødeskummet, blommer og det hvide flødeskum på underne. læg overne på og pynt med formelis og lakrids. Server straks.

Tip
Vandbakkelserne er også gode uden karamelflødeskummet

Bagetid for blommer
ca. 45 min ved 200 gr.

Bagetid for vandbakkelser
ca. 25 min. ved 200 gr.

Frysetip
Vandbakkelserne kan fryses inden bagning.

Permanent link til denne artikel: http://gourmetpigerne.dk/wordpress/?p=2243