«

»

nov 19

Print denne Indlæg

Citronfromage med appelsinfileter og krokant-flødeskum

Kornene fra 1/2 vanillestang
100 grørsukker
Revet skal af 1/2 citron
3 hele æg
2,25 dl piskefløde
4 bl udblødt husblas
Saften af 2 citroner

1/2 dl sukker
100 hasselnødder, ristede og afskællede
1/2 tsk bagepulver

3 appelsiner
Grand marnier
Flormelis
Citronmelisse

Vanillekornene piskes sammen med rørsukker, citronskal og de hele æg. Piskes til sukkeret er opløst og massen er hvid og luftig. Fløden piskes til let skum, gem en anelse til pynt. Smelt den udblødte husblas forsigtigt i saften fra de to citroner og hæld det forsigtigt i æggemassen i en tynd stråle under konstant piskning. Lad blandingen sætte sig lidt. Vend derefter den piskede fløde i fromagen, støb den i dybe tallerkener og sæt den på køl i ca. 4 timer.

Sukkeret smeltes forsigtigt i en pande. Bagepulveret tilsættes så sukkeret bruser op inden hasselnødderne tilsættes. Krokanten køles inden den hakkes groft og vendes forsigtigt i den tiloversblevne flødeskum. Kommes på sprøjtepose.

Appelsinerne fileteres, drysses med flormelis og dryppes med grand marnier.

Fromagen anrettes med flødeskummet, de afdryppede appelsinfileter og citronmelisse.

Permanent link til denne artikel: http://gourmetpigerne.dk/wordpress/?p=1704