«

»

okt 29

Print denne Indlæg

Grillet ørred på urter i julienne med balsamico glace og indisk brød


Grillet ørred på urter i julienne med basamico glace
½ filet grilles på grillpande først på skind siden ca. 2 min. derefter vendes og slukkes ,trækker ca. 2 min.
Urter i julienne kan være , porre, knoldselleri, gulerødder eller pastinak.
Lidt farvevariation vil være godt.


Balsamico Glace
Ca.2 dl. rød eller rose Balsamico. Kom balsamico i en tykbundet gryde.
Herefter koges balsamicoen ind til det halve og køles ned, så den får en tyktflydende, næsten lidt fed konsistens.
Tegn på tallerknen med balsamico-glacen og anret urter i bunden og ørred oven på urterne.


Indisk brød(chapatien)
chapati – 8 stk
Ingredienser

135 gr. fuldkornshvedemel
eller chapati-mel
lidt salt
1 tsk. vegetabilsk olie

Fremgangsmåde
Bland salt og olie i melet og ælt med fingrene. Tilsæt vand lidt af gangen og ælt indtil dejen føles svampet. Hæld lidt olie over, så den ikke tørrer ud.
Lav dejen nogle timer før, den skal bruges. Så er den nemmere at rulle ud og bobler bedre op.
Dyp hver bolle i almindeligt mel og rul den ud i en cirkel. I stedet for at bruge en pande eller rist bruges en tawa, der er af metal, og som lægges på gasblusset.
Chapatien lægges på tawaen. Når den begynder at boble op, vendes den og brunes på begge sider. Til sidst trykker man på den for at fordele luften og lade den boble op.
Chapatien pensles med smeltet ghee, så den er blød.

Permanent link til denne artikel: http://gourmetpigerne.dk/wordpress/?p=1484