Anemette Olesens opskrift på:
Rødbeder i cremefraichedressing
Skyl rødbederne og kog dem møre i ca. ½ time. Skrællen gnides af og rødbederne skæres ud i tynde stave. Cremefraiche røres med sennep og lidt urtesalt og rødbederne vendes i. Det hele anrettes i en skål og der drysses med springbalsaminfrø. Frøene smager som valnødder og kan også ristes før servering.
Tip: I stedet for springbalsaminfrø kan der drysses med frø af sortkommen (Nigella).
