Sprød pandekagekurv
Skrevet af Birgitte d. September 25 2009 18:48:32
pandekagekurv
Pandekager

Ca 7 æg piskes med mel til tyk klister – uden klumper!

Ca 1 dl sukker, vaniljesukker og ca 1 dl olie tilsættes

Herefter mælk så det passer

Lad det hvile på køl

Bages på pande i smør – de skal være tynde!

 

Der bliver ca 15 – 20 stk af portionen

 

Pandekagerne lægges over fx køkkenruller, så de danner en ”kurv”, sættes på bageplade og bages sprøde i ovn

 
Frugtsalat

Sukkerlage koges af 1dl sukker, vanilje og 3 dl vand

Koges lidt ind og afkøles

Diverse frugt (mango, papaya, melon og ananas)

Fintsnittes i brunoise (små firkanter)

Den kolde sukkerlage hældes over

 
Karamelsauce

1dl sukker brunes langsomt

½ l fløde hældes på, og det koges ind til passende tykkelse

 
Vaniljeis med jordbærpuré

1 – 2 bakker jordbær nippes og koges med vanilje og sukker efter smag til tyk ”sirup”

(der må IKKE tilsættes vand)

Blendes til puré

Den afkølede puré røres i ca 1 l god vaniljeis